Forside
Profil
Handel
Flaskesortiment
Kontakt
Nyheder
Links o.a.



Plastkasser

Ophør med indsamling af plastkasser

DFG OPHØRER MED AT INDSAMLE PLASTKASSER (9/1-2007)

  

Dansk Flaskegenbrug (DFG) har besluttet at ophøre med at indsamle flasker i plastkasser.

 

Vi er kommet til den erkendelse, at tiden er løbet fra denne måde at indsamle flaskerne på, dels er mængderne i de fleste tilfælde for små og dels er håndteringen af plastkasserne meget fysisk belastende for vores chauffører, og det bliver derfor sværere og sværere at imødekomme de øgede arbejdsmiljømæssige krav.

 

Vi kan imidlertid tilbyde en alternativ (1) løsning - nemlig at indsamling flaskerne i paller med pallerammer. Billedet herunder viser et eksempel. Pallen bygges op med 8 rammer i højden. Pallen måler 80 x 120 cm og er ca. 175 cm høj med 8 rammer. 


                                                       

Vi er naturligvis opmærksomme på, at grunden til at der i dag er valgt en kasse-løsning, kan være, at der ikke er plads til en palle med rammer. Men er det muligt at overgå til en palle-løsning, er dette den optimale løsning for alle parter.

 

Hvis dette ikke er muligt, kan vi som alternativ (2) tilbyde at fortsætte med en kombineret kasse- og palle-løsning. Flaskerne indsamles således fortsat i kasser, men der rådes også permanent over en palle og et antal pallerammer. Ved aftalt afhentning fyldes flaskerne over i pallen, der afhentes af DFG og ombyttes med en ny palle og rammer. Pallen stilles uden for ejendommen, således at der er nem tilgang for vores chauffør. Der aftales en fast afhentningsdag og tidspunkt.

 

 

S?fremt der ikke er plads til permanent at opbevare en palle og et antal pallerammer, kan vi som et andet alternativ (3) tilbyde, at der som før fortsat indsamles i plastkasser, og at vi en aftalt dag kommer og stiller et antal paller og rammer til rådighed, hvorefter kasserne tømmes over i pallen og samme dag kommer vi tilbage og henter den fyldte palle.

 

Tredje alternativ (4) er, at vi indgår aftale om, at flaskerne leveres i kasser på vores adresse i Glostrup.

 

Vi håber, at kunne fortsætte samarbejdet, men såfremt dette ikke er muligt, vil vi afhente de udleverede kasser.

 

Såfremt De har spørgsmål, er de velkommen til kontakte os på 70202005 eller afhentning@danskflaskegenbrug.dk.

 

Dansk Flaskegenbrug A/S - Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Tlf. +45 70 20 20 05 - Fax +45 70 20 36 77